Engagement blev til stress: ”Jeg kunne ikke selv sige stop”
Artikel: Arla intranet, september 2011
Arla er en arbejdsplads med høje ambitioner og krav om at levere gode resultater. Alle kan forventes at blive udfordret, og hvis rammerne er gode, trives de fleste med det. Men ikke alle. Barometermåling viser, at 36 procent af Arlas medarbejdere føler stress i større eller mindre grad. Annitta D. Sørensen fra GBSFI var en af dem, men opdagede det først, da chefen sygemeldte hende. Med god støtte fra Arla er hun nu tilbage på fuld tid.
Arlas mål er, at ingen medarbejdere skal føle stress på arbejdet, og det er et af de fire fokusområder i arbejdsmiljøstrategien. Alligevel har Barometer gennem årene vist, at stress er svær at bekæmpe. Den seneste måling viser, at 36 procent oplever stress i hverdagen i mere eller mindre grad. Årsagerne er forskellige, men ofte rammer stress medarbejdere, som på den ene eller anden måde er nøglepersoner, der har fået mere ansvar, udviser stort engagement og arbejder hårdt.
For Annitta D. Sørensen i GBSFI var det netop kombinationen af for mange arbejdsopgaver og manglende evne til at sige nej, der udløste stress sidste år. Tidligere var hun solution owner for debitorerne, hvor folkene fra alle landes debitorafdelinger kunne kontakte hende, hvis de havde et problem i SAP, de ikke selv kunne løse. Det blev til mange opkald på alle tidspunkter af døgnet, og i stedet for at forklare en opgave til en kollega, klarede hun det oftest selv. Annitta talte flere gange med sin chef, Claus Buus Søgaard om, at hun havde alt for meget at lave, men når det kom til stykket, ville hun ikke af med nogen af sine arbejdsopgaver.
”Jeg skulle jo præstere, og det var vigtigt for mig ikke at vise mine svagheder. Jeg ville gerne vise, at jeg kunne klare alt,” fortæller Annitta.
Men det kunne hun ikke. En dag ringede chefen, da Annitta lå derhjemme med lungebetændelse, og sagde, at ledergruppen syntes, at det var tid til at adressere problemet. De havde fået at vide, at hun ikke besvarede mails, havde en meget kort lunte og i det hele taget ikke var nem at omgås. De var klar over, at hun ikke havde det godt.
Hvornår siger man stop?
Netop håndteringen af et stress-tilfælde og den støtte, som medarbejderen bliver tilbudt, er afgørende for, om det lykkes for den enkelte at komme tilbage på den arbejdsplads, som medarbejderen ofte er meget glad for. Men det er ikke altid lige let for chefen. For Annittas chef, Claus Buus Søgaard, var det sværeste at afkode, hvor skidt det egentlig stod til med Annitta.
”Selvom der var flere indikationer på stress, var det meget svært for mig at vurdere, hvordan Annitta egentlig havde det, for når jeg spurgte hende, havde hun det altid fint. Hun skulle bare lige nå det eller det, og så var alt i orden, sagde hun flere gange. Annitta var meget bange for at slippe kontrollen,” fortæller Claus, som til sidst tog beslutningen for hende.
Det var ikke en nem beslutning, men Claus er ikke i tvivl om, at det var den rigtige.
Nye vaner og nye tanker
I dag har Annitta det godt og arbejder fuldtid. På Arlas opfordring gik hun hos psykolog og coach, Joan Siiger i et lille års tid, og det var en stor hjælp. Her fik Annitta indsigt i sine problemer, og hun fik redskaber til at tænke og agere anderledes:
”I dag kan jeg stadig få en trykken for brystet, men nu ser jeg det som et signal til at overveje, hvad der er galt. Jeg ignorerer det ikke længere. Jeg har også lært at sige nej og tage konflikter i opløbet, så der ikke er noget, der nager.”
Annitta er rigtig glad for den måde, hvorpå hendes stress er blevet tacklet af Arla og har følt en massiv opbakning fra ledergruppen i afdelingen:
”Claus var med til nogle af mine samtaler med Joan Siiger, han lod mig komme tilbage på mine præmisser, og først og fremmest gav lederne mig tid. Det er uvurderligt,” siger Annitta.
Joan Siiger: Annitta var et klassisk stresstilfælde
Joan Siiger har arbejdet med stress som psykolog og coach i tyve år, og hun bliver ofte brugt af Arla, når en medarbejder går ned med stress. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor det gik galt for Annitta:
”Engang var det oftest lederne, der fik stress, men i dag har stress bevæget sig nedad i organisationen. De fleste af dem, der kommer til mig, er nøglepersoner, der har fået en masse ansvar, og som er typer, der udviser stort engagement og arbejder hårdt. De er en styrke for organisationen, men deres position er hård for den enkelte. Annitta var en nøgleperson.”
Joan Siiger mener ikke, at der er noget i vejen med, at en virksomhed har disse nøglepersoner, men hun understreger, at det er vigtigt, at ledelsen holder et vågent øje med dem, og at ledelsen kender til symptomer på stress.